søndag den 1. maj 2011

Problemformuleringer - Carsten

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3 - 6 årige arbejde sundhedsfremmende med særlig fokus på børns kropslighed?

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3 - 6 årige arbejde sundhedsfremmende gennem fysisk aktivitet?

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3 - 6 årige arbejde sundhedsfremmende med særlig fokus på sansestimulering?

fredag den 29. april 2011

Problemformuleringsforslag - Solveig

Jeg har lavet mine problemformuleringsforslag med udgangspunkt i; målgruppen, sansemotorik, et sundhedsfremmed perspektiv samt bevægelsesglæde. Jeg mener, de passer godt i tråd med de fokuspunkter vi valge til vores opgave/synops.

1. Hvordan kan de professionelle i et dagtilbud 3 - 6 årige, støtte og fremme det enkelte barns sansemotoriske færdigheder og samtidig arbejde i et sundhedsfremmed perspektiv?

2. Hvordan kan de professionelle i et dagtilbud 3 - 6 årige, arbejde sundhedsfremmed med fokus på det enkelte barns kropsbevidsthed, aktivitetsglæde og sundhed?

3. Hvordan kan pædagogen arbejde med sundhedsfremmedende fysiske aktiviteter i et dagtilbud 3 - 6 årige med fokus på sansemotorik, leg og sundhed?

Mine spørgsmål til vejledning mandag uge 18 kommer senere :-)

Probleformulering tilSKB opgave

Vi har alle i gruppen, fået til opgave at lave nogle evt. problemstillinger til mandag.
jeg har prøvet med disse to Problemstillinger til SKB opgave.

Hvordan kan pædagoger arbejde sundhedsfremmende med trivsel, glæde og handlekompetence som mål, udvikle ressourcer hos de 3-6årige i dagtilbuddet?

Hvordan kan pædagoger stimulere og motivere de 3-6årige i dagtilbuddet, ved at skabe en institutionskultur som understøtter gode vaner og bedre trivsel?



Hvordan kan pædagoger fremme de 3-6 årige i dagtilbuddet gennem kropslig udfoldelse og deres forståelse for fysisk sundhed?

onsdag den 27. april 2011

Feltarbejde- Solveig´s evaluering

Min evaluering af feltarbejde
Vores feltarbejde foregik i et dagtilbud for 3-6 årige. Otte friske og energifyldte store børn hjalp med at opstille banen til fantasirejsen "Den grå vulkan" i en gymnastiksal. Gennem en fantasirejse var fokusområdet at udvikle og stimulere børnenes:
• Grovmotorik og sanseintegration
• Samvær, trivsel og sundhed
Samt:
• Balance
• Evne til at imitere bevægelser, herunder kropsbevidsthed og kropskontrol,
• Fantasi, kreativitet og evne til aktivt at bidrage til at udvikle en leg

I denne pædagogisk kontekst var hensigten gennem en fantasirejse at skabe en ramme, der stimulere, udfordre og vækker børnenes sanser og bevægelseslyst. Jeg oplevede, at det kan være svært at skabe en sjov og meningsfuld aktivitet, når man ikke kender børnene. Hvis ikke sværhedsgraden i aktiviteten passer til børnene, vil de sandsynligvis ikke opleve følelsen af sammenhæng. Men er man opmærksom på børnene i legen og kigger efter om legens udfordringer passer til børnenes færdigheder, kan der ændres på aktiviteten så udfordringen passer til det enkelte barns niveau. Aktiviteten flyd stille ud efter den sidste ærtepose var kastet. Rammerne var givet fri. Nu var det vores tur til at blive inspireret af børnenes fantasi og kreative udfoldelser. Børn besidder en fantasi, som vi voksne nogle gange kan have svært ved at forstille os. Vi lader børnene styre forløbet og træder i baggrunden. En dreng har til hensigt at konstruere en forhindringsbane til os voksne men selvom han havde intentioner formår han ikke at udføre dem. I denne sammenhæng, ser jeg, at medbestemmelse er en god mulighed forat få børnene til at give deres egne bud på, hvordan en leg eller en aktivitet bliver afstemt deres niveau.

Planlægning er en vigtig faktor må jeg konkludere. Jeg manglede klarhed over hvem gør hvad? I vores forberedelser havde vi ikke klarlagt hvem der var ansvarlig for fx. velkomst, præsentation og information. Et væsenligt punkt jeg efterfølgende vil være bevidst om i efterfølgende didaktiske forløb.

tirsdag den 26. april 2011

FELTARBEJDE

Efter vi havde lavet vores feltopgave idag, sad vi i gruppen og snakkede om selve SKB-opgavens indhold.
For at vi alle har lige meget styr på hvad vi talte om, har jeg lovet at skrive punkterne ind her.

Opgavens opbygning: Vi skal konkretisere en problemformulering. Vi kredser især omkring CKF'erne "Leg, bevægelse, sundhed og idræt" og "livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv". Vi har alle til opgave, at lave nogle forslag til problemformuleringer inden på mandag.

Teoretisk udgangspunkt: OAS, sanser, bevægelseslege, - naturvidenskabelig/åndsvidenskabelig perspektiv.

Metode: Feltopgave udført som en bevægelsesleg i dagtilbud 3-6 år, filme legen samt lave et kort gruppeinterview efterfølgende.

Analyse: Benytte ovennævnte teoretiske briller til at analysere og forstå vores feltarbejde.

Konklusion: Hvad gik godt/skidt, evaluering og refleksion - bl.a. at "barren" var for lavt sat i forhold til flow og nuzo.

Kilder:

Spørgsmål til vejledning kl 14 mandag d. 2/5: I forhold til fremlæggelsen; skal der nyt med, eller skal vi holde os til synopsisindholdet?

søndag den 24. april 2011

Felt arbejde. Den grå vulkan.

Felt arbejde. Uge 17. Kl 9.30 i Langå.

Forhindringsbane er en fysisk aktivitet (Grund leg)
Aktivitet: Forhindringsbane for de 3-6 årige.
Rum: Gymnastiksal
Materialer/Redskaber.
Stor blå måtte, 2 bænke, 1 plint, Rullemåtte, Ærte poser, 5 hula hop ringe, Tæppe-måtter
7 stole, 1 reb.
Sådan laves banen:
Stil alle stole i den ene ende af salen. De skal stå forskelligt. (Det er her skoven bliver til.)
I midten af skoven stille du rulle måtten på højkant. Lav en spiral hvor børnene kan gå ind i. I midten
Plinten stilles i forlængelse med skoven. Sæt bænke på højkant af plinten så den står skrå. Læg den store måtte foran, da børnene skal hoppe ned. ( Det store bjerg, bliver til.)
Tæppe måtterne lægger du på gulvet, med en afstand så børnene kan hoppe fra måtte til måtte. ( der er farlige krokodiller, eller ild neden under) Eller jorden er giftig . osv…
Den store blå måtte lægges hvor der er plads. Men den skal være i forlængelse med banen. Læg noget under så børnene kan trille ned af den.
Det lange reb ligges også hvor der er plads. ( her opstår den farlige blinde sti) OSV…
De 5 hula hop ringe lægges på gulvet i nærheden af skoven. Børnene hopper fra ring til ring . Ved sidste ring lægges ærte poserne. Nu skal de prøve at ramme ned i spiralen ( eller den triste vulkan)
Mens børnene bevæger sig igennem forhindrings banen læses historien op om den grå og triste vulkan.
Det er vigtigt a t alle børn når igennem hver forhindring inden der bliver læst videre. Børnene skal vente og hjælpe hinanden, igennem forhindrings banen. De voksne viser vej og hjælper og støtter igennem rejsen.

Begynd historien ved stolene.
Nu Skal i hører. Langt ude i en stor skov lå en kæmpe vulkan.( Her skal børnene bevæge sig, søgende efter den store vulkan)
Men det var ikke en helt almindelig vulkan. Nej den var trist og grå. Den længest efter besøg, da den i mange år havde stået helt alene og forladt. (Børnene begynder at gå på opdagelse på forhindrings banen.) Hjælp mig til at finde styrke og kraft, befalede den grå og triste vulkan. ( Børnene begynder at gå op af den skrå bænk, når de kommer op på toppen kigger de sig omkring, og hopper ned.) Men det var en lang og farlige rejse der mødte alle. Her var sumpede huller, hvor varmen fra vandet sprøjtede op fra alle sidder. ( Nu gælder det bare om at komme over uden at ramme det varme vand, børnene hopper fra måtte til måtte og balancer på det store reb.) Trætheden begyndte at melde sig , men ingen havde mødt noget på deres vej, som kunne give den grå og triste vulkan styrke og kraft. Men langt i det fjerne kunne man skimte en lille bakke. Måske var styrken og kraften her? ( (Børnene skal kravle op bakken og trille ned igen) Men nej her var der heller intet at finde. Pludseligt lød en høj stemme inde fra den store skov. Kom tilbage Kom tilbage! Jeg har måske noget som kan bruges! ( Alle børnene løber tilbage til skoven Ved hver stol ligger der en ærtepose.) Nej se! Hvad er det der hænger på træet? På træet hænger der gule, røde, grønne , blå Blomster. Blomster i alle regnbuens farver. ( hvert barn vælger en blomst) Skovens stemme siger! Stil jer alle nu i Hver sin ring(Hulahop ring) Jeres blomster skal i bruge til at give vulkanen styrke og kraft igen. Skynd jer, at kaste alle disse farver ned i vulkanen, så den igen bliver til en smuk og glad vulkan som atter igen kaster sin fulde varme op, med en masse styrke og kraft igen. ( Her skal børnene ramme ned i spiralen.)

Snip snap snude så er den fortælling ude. Vi ses tirsdag kl 9.30. I Langå.

fredag den 18. marts 2011

PÆDAGOGENS KROPSLIGHED og Bom-tjikke-bom

Bom tjikke bom
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du strække dine arme højt mod loftet op?
Strække, strække, strække, strække, strække, strække,
strække, strække, strække, strække, strække.
Han du hoppe, mens du strækker dine arme højt?
Hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe,
hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du dreje rundt og rundt og rundt og rundt og rundt?
Dreje, dreje, dreje, dreje, dreje, dreje,
dreje, dreje, dreje, dreje, dreje.
Kan du hoppe, mens du drejer rundt og rundt og rundt?
Hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe,
hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du hinke, hinke, hinke på dit ene ben?
Hinke, hinke, hinke, hinke, hinke, hinke,
hinke, hinke, hinke, hinke, hinke.
Kan du dreje, dreje, dreje på dit hinkeben?
Dreje, dreje, dreje, dreje, dreje, dreje,
dreje, dreje, dreje, dreje, dreje.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du side ned på rumpen og så vrikke frem?
Vrikke, vrikke, vrikke, vrikke, vrikke, vrikke,
vrikke, vrikke, vrikke, vrikke, vrikke.
Nu er du så træt, at du kan ligge ned og sov'.
Sove, sove, sove, sove, sove, sove,
sove, sove, sove, sove, sove.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Tekst: Kjeld Nørgaard
Melodi: Jeppe Kaas
Afskrevet af Erik Thau-Knudsen