Vores feltarbejde foregik i et dagtilbud for 3-6 årige. Otte friske og energifyldte store børn hjalp med at opstille banen til fantasirejsen "Den grå vulkan" i en gymnastiksal. Gennem en fantasirejse var fokusområdet at udvikle og stimulere børnenes:
• Grovmotorik og sanseintegration
• Samvær, trivsel og sundhed
Samt:
• Balance
• Evne til at imitere bevægelser, herunder kropsbevidsthed og kropskontrol,• Fantasi, kreativitet og evne til aktivt at bidrage til at udvikle en leg
I denne pædagogisk kontekst var hensigten gennem en fantasirejse at skabe en ramme, der stimulere, udfordre og vækker børnenes sanser og bevægelseslyst. Jeg oplevede, at det kan være svært at skabe en sjov og meningsfuld aktivitet, når man ikke kender børnene. Hvis ikke sværhedsgraden i aktiviteten passer til børnene, vil de sandsynligvis ikke opleve følelsen af sammenhæng. Men er man opmærksom på børnene i legen og kigger efter om legens udfordringer passer til børnenes færdigheder, kan der ændres på aktiviteten så udfordringen passer til det enkelte barns niveau. Aktiviteten flyd stille ud efter den sidste ærtepose var kastet. Rammerne var givet fri. Nu var det vores tur til at blive inspireret af børnenes fantasi og kreative udfoldelser. Børn besidder en fantasi, som vi voksne nogle gange kan have svært ved at forstille os. Vi lader børnene styre forløbet og træder i baggrunden. En dreng har til hensigt at konstruere en forhindringsbane til os voksne men selvom han havde intentioner formår han ikke at udføre dem. I denne sammenhæng, ser jeg, at medbestemmelse er en god mulighed forat få børnene til at give deres egne bud på, hvordan en leg eller en aktivitet bliver afstemt deres niveau.
Planlægning er en vigtig faktor må jeg konkludere. Jeg manglede klarhed over hvem gør hvad? I vores forberedelser havde vi ikke klarlagt hvem der var ansvarlig for fx. velkomst, præsentation og information. Et væsenligt punkt jeg efterfølgende vil være bevidst om i efterfølgende didaktiske forløb.
