Børnehavebørn er børn der motorisk er meget aktive. De hopper, løber, danser, triller og afprøver deres kropsfærdigheder gennem leg. I denne alder bliver børnenes grundlæggende motoriske færdigheder fortsat etableret og integreret i deres kroppe. Det er her de første grundsten til en aktiv livsstil, der kan gavne deres sundhed skal dannes.
Børnehavebørns bevægelser tager udgangspunkt i deres grundleg og grundmotorik. Dette kræver at deres sanser er blevet godt integreret i deres kroppe. Udvikling af sanserne er nødvendig for den motoriske udvikling og sanserne modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtrykkene bliver samlet i hjernen hvor de huskes og samordnes og det er her sanseintegrationen sker.
Børnehavebørns grundleg er lege som kan leges i hele verden, det kan være: trille, hoppe, løbe, kravle, spille bold. Børnene bruger legen til at blive gode til at bevæge sig. De bliver bedre og bedre, de forfiner deres kropslige fornemmelser og balance. Grundleg forudsætter at vi giver børnene tid til at lege, tid til at fejle, tid til at gentage og tid til at udfordre. Som pædagoger bør vi overveje hvorfor vi stopper et barns leg, da hver gang vi gør det, stjæler vi af dets erfaringer. Det er pædagogens opgave at kunne skabe rammerne omkring børnenes leg i dag-institutionerne. De skal skabe et miljø der stimulere, udfordre og vækker børnenes nysgerrighed og bevægelseslyst.
Børnehavebørns grundmotorik, er den de har med sig fra dagpleje eller vuggestue i form at kunne: løfte hovedet, trille, krybe/kravle, sidde og stå. Det har stor betydning for børnenes videre indlæring at disse motoriske egenskaber er på plads. Eksempelvis betyder det når barnet kan løfte sit hoved når det ligger på maven, at det har stabilitet i ryggen. At barnet kan trille styrker dets refleks således at armen ikke følger hovedet, det skal forståes således, at nå børnene krydskoordinerer forbindes hjerne halvdelene og derved styrkes børnenes sanseintegration, motoriske udvikling og indlæringsmuligheder. Hvis barnet har gang i grundmotorik-ken, så kommer grundlegen automatisk.
Leg og bevægelse kræver at sanserne kan samarbejde. Når børnenes hjerne fortolker sanseimpulserne og omsætter dem til meningsfulde meddelelser er det en bearbejdningsproces som kaldes perception.
Børnenes naturlige lyst til at bevæge sig, undersøge, udforske og lære skal mødes af krav der matcher deres nærmeste udviklings-zone, det vil sige det skal være krav som de kan håndtere. De må gerne blive udfordret i deres udvikling, men vi må ikke overskride deres grænser så de føler angst ved situationen. Samtidig med det skal kravene også være så tilpas spændende, at de ikke bliver kedelige, for så mister børnene interesse i aktiviteterne (Vygotsky`s nærmeste udviklings zone). Bliver aktiviteterne opstillet og udformet efter børnenes nærmeste udviklings zone vil de få mange succesoplevelser og dermed lyst til at prøve mere.
I den pædagogiske praksis bør vi huske børnenes behov for at skabe deres egne kropserfaringer. Det gør vi i børnehaven bl.a. ved at inddrage dem i dagligdagen, lade dem hjælpe med borddækning, feje fliser, vande blomster. Vi skal gøre dem selvhjulpne i forhold til f.eks. påklædning ved at lade børnene komme gennem den kognitive fase, fiksations fasen og automatiske fase. Den første fase, guider vi børnene verbalt ved hjælp af instruktion og praktiske forvisninger. Dernæst skal barnet have både indre og ydre feed back. Det vil sige barnet skal mærke i sin krop hvad det er den gør, se hvordan det gør, samtidig med at vi guider hvis der er behov derfor. Til sidst skal barnet have tid og lov til at lære det, det vil sige vi skal lade dem være i fred, således at bevægelserne og erfaringerne bliver automatiseret. En bevægelse er automatiseret når barnet f.eks. kan snakke med de andre mens bevægelsen gøres. Som pædagoger skal vi vide hvilke fase barnet er i, således vi rammer barnets niveau.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar