SKB-AKTIVITET Sansemotoriske aktiviteter

MÅLGRUPPE: Vores målgruppe er dagtilbud 3-6 år, 6-8 børn i alderen 4-5 år. Institutionen er Ude-børnehaven i Langå. Feltarbejdet foregår tirsdag formiddag i uge 17.

SKB-AKTIVITET: ”Den grå vulkan”.

CKF'ERE:

• a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt.
• b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv.
• c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger.
• d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur.

DEL 1

·         Undersøgelse? - Vi vil undersøge vores egen kropslighed, i forbindelse med en bevægelsesaktivitet med en stor gruppe børnehavebørn. Vi vil lave morgengymnastik med dem og filme os selv i aktiviteten. Videoen med vores individuelle kropslighed, vil herefter blive vurderet af Mette på vores blogs. Feed back på vores kropslighed skal benyttes som evaluering og reflektion så vi er klar til feltopgaven. 

·         Kontekst? - Børnehavebørn – gymnastiksal. Vi udvælger 6 – 8 børn fra Ude-børnehaven og tager dem med i skolens gymnastiksal. Tidsrammen er 40 – 45 min. Plus tid til opstilling af bane, inden legen går i gang.

·         Hvorfor? – Maria Montessori tænkte at sanseintegration er vigtigt for den intellektuelle udvikling, og vores intention med aktiviteten er at undersøge hvordan de reagerer på forskellige sansestimuleringer og fjernelse af nogle sanser, f. eks. synet.

Målet med dette er at gøre børnene bevidste om deres kropslighed og hvilken betydning sanserne har for dem i deres dagligdag. Aktiviteten skal styrke deres fornemmelse for hvor deres krop er og hvad de kan gøre med den.  (tænke sundhedsfremme/forebyggelse ind i målsætningen - teorier (OAS/livsstil og levevilkår)).

·         Hvordan? - En forhindringsbane planlagt, som en rejse til "den grå vulkan", guidet gennem en fantasihistorie. Vi har især fokus på den Vestibulær sans (labyrint), den Kinæstetisk sans (bevægelsestænkning) og Proprioceptiv sansen (muskel/ledsans).

      Vi viser hvordan man kan komme igennem banen, og viser os, ved brug af egen krop og deltagelse, som rollemodeller . Vi vil som studerende støtte, vise og vejlede børnene igennem banen…Vi stiller videokameraet på fod, og hjælper hinanden til at huske at få drejet kameraet så hele aktiviteten bliver filmet. Vi benytter SMTTE-modellen til planlægning af aktiviteten.

·         Barrierer, vilkår og forudsætninger? - At vi ikke kan låne gymnastiksalen den pågældende dag kan være en barriere, men det er så muligt at benytte institutionens lokaler. Det forudsætter at vi må ”låne 8 børn” og få lov at filme aktiviteten. Vi kan risikere at løbe ind i sygdom, men det er en situation vi må navigere i hvis det bliver tilfældet.

Vi skal alle se det, at vi bliver filmet i en kropslig situation, som en vigtig læringsproces. Vores forudsætninger for kropslig aktivitet, mener vi er fine.  Planlægning af aktiviteten kræver at vi tænker kreativt og benytter faglig viden om børn og sansemotorik.

·         Resultatet for opgavens succes? – Ved børnenes oplevelse af sammenhæng (OAS), at fremme deres livskvalitet og fysiske, psykiske og sociale sundhed, til ”glæde for den enkelte og samfundet”.

·         Særlige udfordringer, fagligt, viden og færdighedsmæssigt? – Kendskab til relevant lovgivning, læreplaner, sanser, sansestimulering og sanseintegration, OAS, NUZO, generel udviklingsniveau for 4-5 årige, få tilpasset aktiviteterne til målgruppen samt formidle aktiviteten både kropsligt, verbalt og nonverbalt til børnene på deres niveau.

DEL 2

·         Målovervejelser – SKB? - Målet med aktiviteten er, at gøre børnene bevidste om deres kropslighed og hvilken betydning sanserne har for dem i deres dagligdag. Vi benytter os af et naturvidenskabeligt – samt et humanvidenskabeligt perspektiv. Naturvidenskabeligt perspektiv på baggrund af vi har fokus på den menneskelige krop og hvordan den fungerer, vi benytter herved vores viden om, hvad der er med til at holde en rask i vores aktivitet. Humanvidenskabeligt perspektiv fordi vi lytter til det enkelte barn omkring dets mestringsmuligheder og justerer aktiviteten til den enkeltes udviklingstrin, så det oplever følelsen af sammenhæng, og herved livskvalitet.

PÆDAGOGIK: Vores største pædagogiske udfordring og mål med opgaven bliver at kunne justere og tilpasse aktiviteterne undervejs i processen, så det rammer NUZO for hvert enkelt barn. Målet er at lave opgaven, som en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivitet, som sætter nogle af de pædagogiske læreplanstemaer i spil.

·         Hurtig kontakt – er i orden

·         Viden om den konkrete kontekst – det har vi.

·         Gældende praksis – Behov for forandring og fornyelse? - Institutionen arbejder ikke målrettet med sundhed. Forandringen og fornyelsen kan være, at tænke mere bevidst i sundhedsfremmende og forebyggende baner, ved planlægning af aktiviteter.

·         Hvad ved vi (forforståelse)? – Vi ved, at sanser er grundlaget for udvikling og læring, men vi mangler teoretisk viden og belæg, derfor er det et undersøgelsespunkt!

·         Hvordan indhenter vi viden? Gennem litteratur – Opfriske viden, søge ny litteratur samt den empiri vi indsamler under aktiviteten. Til indsamling af empiri benytter vi videooptagelser samt gruppe-børneinterview.    

·         Hvilke SKB-færdigheder vil vi gerne tilegne os? – Færdigheder i at planlægge, igangsætte og udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter for målgruppen samt, at kunne tilpasse en aktivitet subjektivt, når situationen kræver det. Være inspirationskilde for børn og pædagoger til leg og bevægelse.

SMTTE – model:

·         Sammenhæng – Hvad er vilkårene? Det er dagtilbud 3 – 6 år i en børnehave. Der er fokus på udeaktivitet, men i vinterhalvåret er der fastlagt en times aktivitet i gymnastiksal om ugen, hvor vi vil ligge vores aktivitet, med video optagelse af vores egen kropslighed. I forhold til den politiske kontekst, er vi underlagt dagtilbudsloven, læreplaner og sundhedsloven. De pædagogiske vilkår er anerkendende tilgang efter IDCP. Værdigrundlaget for institutionen er udeliv som overordnet tema. Opgaveforløbet skal dokumenteres, reflekteres og formidles: dels i form af en synopsis, og dels som en fremlæggelse i SKB.

·         Mål – Intentionen med aktiviteten er at undersøge, hvordan børn reagerer på forskellige sansemotoriske aktiviteter. Vi er blevet inspireret af Maria Montessori’s teori der bygger på at sanseintegration er vigtig for den intellektuelle udvikling. Det primære mål, er at sætte vores egen kropslighed på spil i en planlagt aktivitet. Målet med det er, at gøre børnene bevidste om deres kropslighed, og hvilken betydning sanserne har for dem i deres dagligdag. 

• Tiltag – Vi skal lave en ”fantasirejse” til ”den grå vulkan” hvor børnene kommer i berøring af forskellige sanser, i forskellige situationer i aktiviteten. Igennem motorik og bevægelse bruger barnet 5 sanser som har indvirkning.

-          Labyrint sansen

-          Kinæstetisk sans

-          Taktil sans

-          Høre og syns sans.

Forhindringsbane er en fysisk aktivitet (Grund leg)

Aktivitet: Forhindringsbane for de 3-6 årige.

Rum: Gymnastiksal

Materialer/Redskaber.

Stor blå måtte, 2 bænke, 1 plint, Rullemåtte, Ærte poser, 5 hula hop ringe, Tæppe-måtter

7 stole, 1 reb.

Sådan laves banen:

Stil alle stole i den ene ende af salen. De skal stå forskelligt.  (Det er her skoven bliver til.)

I midten af skoven stille du rulle måtten på højkant. Lav en spiral hvor børnene kan gå ind i. I midten

Plinten stilles i forlængelse med skoven. Sæt bænke på højkant af plinten så den står skrå.  Læg den store måtte foran, da børnene skal hoppe ned.  ( Det store bjerg, bliver til.)

Tæppe måtterne lægger du på gulvet, med en afstand så børnene kan hoppe fra måtte til måtte. ( der er farlige krokodiller, eller ild neden under) Eller jorden er giftig . osv…

Den store blå måtte lægges hvor der er plads. Men den skal være i forlængelse med banen. Læg noget under så børnene kan trille ned af den.

Det lange reb ligges også hvor der er plads. ( her opstår den farlige blinde sti) OSV…

De 5 hula hop ringe lægges på gulvet i nærheden af skoven. Børnene hopper fra ring til ring . Ved sidste ring lægges ærte poserne. Nu skal de prøve at ramme ned i spiralen ( eller den triste vulkan)

Mens børnene bevæger sig igennem forhindringsbanen læses historien op om den grå og triste vulkan.

Det er vigtigt a t alle børn når igennem hver forhindring inden der bliver læst videre. Børnene skal vente og hjælpe hinanden, igennem forhindringsbanen.  De voksne viser vej og hjælper og støtter igennem rejsen

Begynd historien ved stolene: "Nu skal I bare høre... Langt ude i en stor skov lå en kæmpe vulkan..."

• Tegn -
• Evaluering -