Problemformuleringer - Carsten

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3 - 6 årige arbejde sundhedsfremmende med særlig fokus på børns kropslighed?

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3 - 6 årige arbejde sundhedsfremmende gennem fysisk aktivitet?

Hvordan kan pædagoger i dagtilbud 3 - 6 årige arbejde sundhedsfremmende med særlig fokus på sansestimulering?

Problemformuleringsforslag - Solveig

Jeg har lavet mine problemformuleringsforslag med udgangspunkt i; målgruppen, sansemotorik, et sundhedsfremmed perspektiv samt bevægelsesglæde. Jeg mener, de passer godt i tråd med de fokuspunkter vi valge til vores opgave/synops.

1. Hvordan kan de professionelle i et dagtilbud 3 - 6 årige, støtte og fremme det enkelte barns sansemotoriske færdigheder og samtidig arbejde i et sundhedsfremmed perspektiv?

2. Hvordan kan de professionelle i et dagtilbud 3 - 6 årige, arbejde sundhedsfremmed med fokus på det enkelte barns kropsbevidsthed, aktivitetsglæde og sundhed?

3. Hvordan kan pædagogen arbejde med sundhedsfremmedende fysiske aktiviteter i et dagtilbud 3 - 6 årige med fokus på sansemotorik, leg og sundhed?

Mine spørgsmål til vejledning mandag uge 18 kommer senere :-)

Probleformulering tilSKB opgave

Vi har alle i gruppen, fået til opgave at lave nogle evt. problemstillinger til mandag.
jeg har prøvet med disse to Problemstillinger til SKB opgave.

Hvordan kan pædagoger arbejde sundhedsfremmende med trivsel, glæde og handlekompetence som mål, udvikle ressourcer hos de 3-6årige i dagtilbuddet?

Hvordan kan pædagoger stimulere og motivere de 3-6årige i dagtilbuddet, ved at skabe en institutionskultur som understøtter gode vaner og bedre trivsel?


Hvordan kan pædagoger fremme de 3-6 årige i dagtilbuddet gennem kropslig udfoldelse og deres forståelse for fysisk sundhed?

Feltarbejde- Solveig´s evaluering

Min evaluering af feltarbejde
Vores feltarbejde foregik i et dagtilbud for 3-6 årige. Otte friske og energifyldte store børn hjalp med at opstille banen til fantasirejsen "Den grå vulkan" i en gymnastiksal. Gennem en fantasirejse var fokusområdet at udvikle og stimulere børnenes:
• Grovmotorik og sanseintegration
• Samvær, trivsel og sundhed
Samt:

• Balance

• Evne til at imitere bevægelser, herunder kropsbevidsthed og kropskontrol,
• Fantasi, kreativitet og evne til aktivt at bidrage til at udvikle en leg

I denne pædagogisk kontekst var hensigten gennem en fantasirejse at skabe en ramme, der stimulere, udfordre og vækker børnenes sanser og bevægelseslyst. Jeg oplevede, at det kan være svært at skabe en sjov og meningsfuld aktivitet, når man ikke kender børnene. Hvis ikke sværhedsgraden i aktiviteten passer til børnene, vil de sandsynligvis ikke opleve følelsen af sammenhæng. Men er man opmærksom på børnene i legen og kigger efter om legens udfordringer passer til børnenes færdigheder, kan der ændres på aktiviteten så udfordringen passer til det enkelte barns niveau. Aktiviteten flyd stille ud efter den sidste ærtepose var kastet. Rammerne var givet fri. Nu var det vores tur til at blive inspireret af børnenes fantasi og kreative udfoldelser. Børn besidder en fantasi, som vi voksne nogle gange kan have svært ved at forstille os. Vi lader børnene styre forløbet og træder i baggrunden. En dreng har til hensigt at konstruere en forhindringsbane til os voksne men selvom han havde intentioner formår han ikke at udføre dem. I denne sammenhæng, ser jeg, at medbestemmelse er en god mulighed forat få børnene til at give deres egne bud på, hvordan en leg eller en aktivitet bliver afstemt deres niveau.

Planlægning er en vigtig faktor må jeg konkludere. Jeg manglede klarhed over hvem gør hvad? I vores forberedelser havde vi ikke klarlagt hvem der var ansvarlig for fx. velkomst, præsentation og information. Et væsenligt punkt jeg efterfølgende vil være bevidst om i efterfølgende didaktiske forløb.

FELTARBEJDE

Efter vi havde lavet vores feltopgave idag, sad vi i gruppen og snakkede om selve SKB-opgavens indhold.
For at vi alle har lige meget styr på hvad vi talte om, har jeg lovet at skrive punkterne ind her.

Opgavens opbygning: Vi skal konkretisere en problemformulering. Vi kredser især omkring CKF'erne "Leg, bevægelse, sundhed og idræt" og "livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv". Vi har alle til opgave, at lave nogle forslag til problemformuleringer inden på mandag.

Teoretisk udgangspunkt: OAS, sanser, bevægelseslege, - naturvidenskabelig/åndsvidenskabelig perspektiv.

Metode: Feltopgave udført som en bevægelsesleg i dagtilbud 3-6 år, filme legen samt lave et kort gruppeinterview efterfølgende.

Analyse: Benytte ovennævnte teoretiske briller til at analysere og forstå vores feltarbejde.

Konklusion: Hvad gik godt/skidt, evaluering og refleksion - bl.a. at "barren" var for lavt sat i forhold til flow og nuzo.

Kilder:

Spørgsmål til vejledning kl 14 mandag d. 2/5: I forhold til fremlæggelsen; skal der nyt med, eller skal vi holde os til synopsisindholdet?

Felt arbejde. Den grå vulkan.

Felt arbejde. Uge 17. Kl 9.30 i Langå.

Forhindringsbane er en fysisk aktivitet (Grund leg)
Aktivitet: Forhindringsbane for de 3-6 årige.
Rum: Gymnastiksal
Materialer/Redskaber.
Stor blå måtte, 2 bænke, 1 plint, Rullemåtte, Ærte poser, 5 hula hop ringe, Tæppe-måtter
7 stole, 1 reb.
Sådan laves banen:
Stil alle stole i den ene ende af salen. De skal stå forskelligt. (Det er her skoven bliver til.)
I midten af skoven stille du rulle måtten på højkant. Lav en spiral hvor børnene kan gå ind i. I midten
Plinten stilles i forlængelse med skoven. Sæt bænke på højkant af plinten så den står skrå. Læg den store måtte foran, da børnene skal hoppe ned. ( Det store bjerg, bliver til.)
Tæppe måtterne lægger du på gulvet, med en afstand så børnene kan hoppe fra måtte til måtte. ( der er farlige krokodiller, eller ild neden under) Eller jorden er giftig . osv…
Den store blå måtte lægges hvor der er plads. Men den skal være i forlængelse med banen. Læg noget under så børnene kan trille ned af den.
Det lange reb ligges også hvor der er plads. ( her opstår den farlige blinde sti) OSV…
De 5 hula hop ringe lægges på gulvet i nærheden af skoven. Børnene hopper fra ring til ring . Ved sidste ring lægges ærte poserne. Nu skal de prøve at ramme ned i spiralen ( eller den triste vulkan)
Mens børnene bevæger sig igennem forhindrings banen læses historien op om den grå og triste vulkan.
Det er vigtigt a t alle børn når igennem hver forhindring inden der bliver læst videre. Børnene skal vente og hjælpe hinanden, igennem forhindrings banen. De voksne viser vej og hjælper og støtter igennem rejsen.

Begynd historien ved stolene.
Nu Skal i hører. Langt ude i en stor skov lå en kæmpe vulkan.( Her skal børnene bevæge sig, søgende efter den store vulkan)
Men det var ikke en helt almindelig vulkan. Nej den var trist og grå. Den længest efter besøg, da den i mange år havde stået helt alene og forladt. (Børnene begynder at gå på opdagelse på forhindrings banen.) Hjælp mig til at finde styrke og kraft, befalede den grå og triste vulkan. ( Børnene begynder at gå op af den skrå bænk, når de kommer op på toppen kigger de sig omkring, og hopper ned.) Men det var en lang og farlige rejse der mødte alle. Her var sumpede huller, hvor varmen fra vandet sprøjtede op fra alle sidder. ( Nu gælder det bare om at komme over uden at ramme det varme vand, børnene hopper fra måtte til måtte og balancer på det store reb.) Trætheden begyndte at melde sig , men ingen havde mødt noget på deres vej, som kunne give den grå og triste vulkan styrke og kraft. Men langt i det fjerne kunne man skimte en lille bakke. Måske var styrken og kraften her? ( (Børnene skal kravle op bakken og trille ned igen) Men nej her var der heller intet at finde. Pludseligt lød en høj stemme inde fra den store skov. Kom tilbage Kom tilbage! Jeg har måske noget som kan bruges! ( Alle børnene løber tilbage til skoven Ved hver stol ligger der en ærtepose.) Nej se! Hvad er det der hænger på træet? På træet hænger der gule, røde, grønne , blå Blomster. Blomster i alle regnbuens farver. ( hvert barn vælger en blomst) Skovens stemme siger! Stil jer alle nu i Hver sin ring(Hulahop ring) Jeres blomster skal i bruge til at give vulkanen styrke og kraft igen. Skynd jer, at kaste alle disse farver ned i vulkanen, så den igen bliver til en smuk og glad vulkan som atter igen kaster sin fulde varme op, med en masse styrke og kraft igen. ( Her skal børnene ramme ned i spiralen.)

Snip snap snude så er den fortælling ude. Vi ses tirsdag kl 9.30. I Langå.

PÆDAGOGENS KROPSLIGHED og Bom-tjikke-bom

Bom tjikke bom
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du strække dine arme højt mod loftet op?
Strække, strække, strække, strække, strække, strække,
strække, strække, strække, strække, strække.
Han du hoppe, mens du strækker dine arme højt?
Hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe,
hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du dreje rundt og rundt og rundt og rundt og rundt?
Dreje, dreje, dreje, dreje, dreje, dreje,
dreje, dreje, dreje, dreje, dreje.
Kan du hoppe, mens du drejer rundt og rundt og rundt?
Hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe,
hoppe, hoppe, hoppe, hoppe, hoppe.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du hinke, hinke, hinke på dit ene ben?
Hinke, hinke, hinke, hinke, hinke, hinke,
hinke, hinke, hinke, hinke, hinke.
Kan du dreje, dreje, dreje på dit hinkeben?
Dreje, dreje, dreje, dreje, dreje, dreje,
dreje, dreje, dreje, dreje, dreje.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Kan du side ned på rumpen og så vrikke frem?
Vrikke, vrikke, vrikke, vrikke, vrikke, vrikke,
vrikke, vrikke, vrikke, vrikke, vrikke.
Nu er du så træt, at du kan ligge ned og sov'.
Sove, sove, sove, sove, sove, sove,
sove, sove, sove, sove, sove.


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!
Bom-tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-bom-
tjikke-bom-tjikke-bom-tjikke-stop!


Tekst: Kjeld Nørgaard
Melodi: Jeppe Kaas
Afskrevet af Erik Thau-Knudsen

Bevægelse i børnehaven – børn 3-6 år

Børnehavebørn er børn der motorisk er meget aktive. De hopper, løber, danser, triller og afprøver deres kropsfærdigheder gennem leg. I denne alder bliver børnenes grundlæggende motoriske færdigheder fortsat etableret og integreret i deres kroppe. Det er her de første grundsten til en aktiv livsstil, der kan gavne deres sundhed skal dannes.
Børnehavebørns bevægelser tager udgangspunkt i deres grundleg og grundmotorik. Dette kræver at deres sanser er blevet godt integreret i deres kroppe. Udvikling af sanserne er nødvendig for den motoriske udvikling og sanserne modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtrykkene bliver samlet i hjernen hvor de huskes og samordnes og det er her sanseintegrationen sker.

Børnehavebørns grundleg er lege som kan leges i hele verden, det kan være: trille, hoppe, løbe, kravle, spille bold. Børnene bruger legen til at blive gode til at bevæge sig. De bliver bedre og bedre, de forfiner deres kropslige fornemmelser og balance. Grundleg forudsætter at vi giver børnene tid til at lege, tid til at fejle, tid til at gentage og tid til at udfordre. Som pædagoger bør vi overveje hvorfor vi stopper et barns leg, da hver gang vi gør det, stjæler vi af dets erfaringer. Det er pædagogens opgave at kunne skabe rammerne omkring børnenes leg i dag-institutionerne. De skal skabe et miljø der stimulere, udfordre og vækker børnenes nysgerrighed og bevægelseslyst.

Børnehavebørns grundmotorik, er den de har med sig fra dagpleje eller vuggestue i form at kunne: løfte hovedet, trille, krybe/kravle, sidde og stå. Det har stor betydning for børnenes videre indlæring at disse motoriske egenskaber er på plads. Eksempelvis betyder det når barnet kan løfte sit hoved når det ligger på maven, at det har stabilitet i ryggen. At barnet kan trille styrker dets refleks således at armen ikke følger hovedet, det skal forståes således, at nå børnene krydskoordinerer forbindes hjerne halvdelene og derved styrkes børnenes sanseintegration, motoriske udvikling og indlæringsmuligheder. Hvis barnet har gang i grundmotorik-ken, så kommer grundlegen automatisk.
Leg og bevægelse kræver at sanserne kan samarbejde. Når børnenes hjerne fortolker sanseimpulserne og omsætter dem til meningsfulde meddelelser er det en bearbejdningsproces som kaldes perception.

Børnenes naturlige lyst til at bevæge sig, undersøge, udforske og lære skal mødes af krav der matcher deres nærmeste udviklings-zone, det vil sige det skal være krav som de kan håndtere. De må gerne blive udfordret i deres udvikling, men vi må ikke overskride deres grænser så de føler angst ved situationen. Samtidig med det skal kravene også være så tilpas spændende, at de ikke bliver kedelige, for så mister børnene interesse i aktiviteterne (Vygotsky`s nærmeste udviklings zone). Bliver aktiviteterne opstillet og udformet efter børnenes nærmeste udviklings zone vil de få mange succesoplevelser og dermed lyst til at prøve mere.

I den pædagogiske praksis bør vi huske børnenes behov for at skabe deres egne kropserfaringer. Det gør vi i børnehaven bl.a. ved at inddrage dem i dagligdagen, lade dem hjælpe med borddækning, feje fliser, vande blomster. Vi skal gøre dem selvhjulpne i forhold til f.eks. påklædning ved at lade børnene komme gennem den kognitive fase, fiksations fasen og automatiske fase. Den første fase, guider vi børnene verbalt ved hjælp af instruktion og praktiske forvisninger. Dernæst skal barnet have både indre og ydre feed back. Det vil sige barnet skal mærke i sin krop hvad det er den gør, se hvordan det gør, samtidig med at vi guider hvis der er behov derfor. Til sidst skal barnet have tid og lov til at lære det, det vil sige vi skal lade dem være i fred, således at bevægelserne og erfaringerne bliver automatiseret. En bevægelse er automatiseret når barnet f.eks. kan snakke med de andre mens bevægelsen gøres. Som pædagoger skal vi vide hvilke fase barnet er i, således vi rammer barnets niveau.

Oplevelsen af sammengæng

Aaron Antonovsky (1923-1994) har med sin teori omkring oplevelsen af sammenhæng (fremover kaldt OAS) både præciseret og ændret måden, at tænke sundhed på. Han har præciseret det i forhold til praktikkerne og ændret det i forhold til teoretikerne. Sundhedsteoretikere har tidligere ment, at det var vigtigt at finde ud af, hvorfor vi blev syge, for derefter at kunne forebygge det. Antonovsky ser omvendt på problemstillingen. Hvad er det der gør mennesker raske og sunde og hvad kan vi gøre for, at hjælpe andre til det? Han mener, at vi alle mødes af modgang, problemer og udfordringer gennem livet, men det der kendetegner det sunde menneske er, at det kommer igennem modgangen som et stærkere og klogere individ grundet refleksioner af situationerne. For at kunne opleve sammenhængen i sit liv, er der tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Det at have en god fornemmelse af OAS, kan betragtes som en livsfilosofi. Hvis vi får udviklet den eller bliver bevidst om den så tidligt i livet som muligt, jo bedre, sundere og psykisk stærkere vil vi komme igennem livets udfordringer.

Hvilke redskaber og fordele får vi så af, at kunne føle oplevelsen af sammenhæng? Hvad er det der i forhold til dette, gør os sundere end andre? En af de evner vi udvikler, er det at kunne vælge. Dette gælder f.eks. i forhold til, at kunne vurdere om en situation er truende og det, at kunne vælge den rigtige metode, første gang et problem bliver forsøgt løst. En anden ting er, at have tillid til, at der er en grund til, at episoder opstår, samt tilliden til, at lige meget hvor hårdt og svært det bliver, klarer vi os igennem. OAS er med andre ord det at kunne se problemer som udfordringer i stedet for begrænsninger.

Hvad er sundhedsfremmende arbejde?

Ordet sundhedsfremme, vil sige at man arbejder for at fremme sundheden, at holde sunde mennesker sunde. Sundhedsfremmende arbejde er en indsats, der har til formål at øge den enkeltes modstandskraft og gøre den enkelte i stand til at fasthole eller forbedre sin sundhedstilstand. Sundhedsfremmende arbejde vil dermed sige at arbejde sig hen imod at skabe et godt liv liv i institutionen. At du som pædagog er til stede både fysisk og psykisk. At fokuseres på hinandens ressourcer og positive sider. At kunne bidrage til at børn/unge samt udviklingshæmmende oplever, at de kan håndtere deres problemer eller behov. En vigtig forudsætning for pædagogens sundhedsarbejde er den teoretiske viden og den praktiske erfaring, man har tilegnet sig igennem sin uddannelse, men hvor man samtidigt er opmærksom på og interreseret i, hvad der rører sig i samfundet og, hvilke nye initiativer og viden der bliver formidlet til gavn for den enkeltes sundhed.
Eksempel på sundhedsfremmende arbejde: Det er sundhedsfremmende for barnet, at få brugt sin krop, at lære sin krop at kende, og at få udviklet den til at kunne endnu mere. Mange små tiltag kan være med til at fremme den motoriske udvikling. Lidt daglig gymnastik /og bevægelse kan eksempelvis styrke muskler og led og dermed fremme bevægeligheden og stabiliteten. Det er sundhedsfremmende at få vakt børnenes sanser, få stimuleret dem til at udvikle sig derved skabe en sund grobund for barnetes motoriske og intellektuelle udvikling. Igennem vores aktivitet: forhindrings banen vil vi kunne opnå en sansestimulering af børnene.

En hjernesag.

At føle, at høre, at se
At tale, at græde, at le
At danse, at cykle, at gå
At opdage, at lære, at forstå

At spørge hvorfor du er til
At indse en dag hvad du vil
er alt sammen skabt i din hjerne
Din magiske valnøddekerne

Citat: Benny Andersen.

hvor er de 3-6årige i deres udvikling.

Børn fra 3 -6år er i denne periode små selvhjulpne individer, som erobrer verden. De er meget motoriske aktive. De hopper, løber, danser, triller og afprøver deres kropsfærdigheder gennem leg og bevægelse. Det er også i denne periode at deres grundlæggende motoriske færdigheder forsat etableres og integreres i deres kroppe. Her er de første grund sten til en aktiv livsstil der kan gavne deres sundhed som skal dannes. Bevægelse og motorik er læring med kroppen i centrum og kropslig bevidsthed har stor betydning for børnenes læring i forhold til begreber som rum, retning, størrelse, over ,under, foran ,bagved,. Her finder børnene også deres kropslige fornemmelse og balance. Det stimulerer deres nysgerrighed, deres lyst til at udforske verden og deres lege og styrker deres sociale relationer.
Igennem motorik og bevægelse bruger barnet 5 sanser som har indvirkning.

Men hvilke sanser har vi ?

Hvad er Balancesansen: også kaldet labyrintsansen eller vestibulærsansen?
Balancesansen registrer tyndekraftens påvirkning, rum-/ retningsbegreber som: op/ned, venstre, højre, frem/tilbage. Den er lokaliseret til det indre øre. Balancesansen trænes automatisk, når vi bevæger os. Jo mere vi stimulerer balancesansen, dvs. bevæger os, desto bedre tilpasset bliver vores bevægelser: Stimulation af balancesansen sker ved at: Vugge, gynge, snurre, trille, hoppe, rutsje, svømme. Osv.

Hvad er Muskel/ Led sansen: Også kaldet kinæstetiske sans og den proprioceptive sans. Muskel/ led sansen registrerer, om kroppen er strakt, bøjet, afslappet eller spændt. Muskel led sansen er i alle bevægelser. Sansen sidder i vores muskler, led sener. Muskel led sansen stimuleres bl.a ved at: Hoppe, springe, trække, skubbe, bære og efterligning af bevægelser og lege.

Følesansen: Også kaldet taktilsansen. Følesansen registrerer varme, kulde, smerte, tryk samt registrering af overflade, form og konsistens. Sansen er knyttet til forskellige sanseceller i hud og slimhinder. Følesansen stimuleres bl.a ved berørings lege og massage.

Hørersansen. Også kaldet den auditive sans. Høre sansen har stor betydning for opfattelsen af retninger og afstande i rummet. Sansen bruges til i forbindelse med sproglig kommunikation og ved faresituationer.
Høresansens modtageceller er knyttet til sneglen i der indre øre. Høresansen stimuleres bl.a ved: Sange, rytmer, remser osv.

Synssansen: også kaldet den visuelle sans. Synssansen samarbejder med balancesansen om udvikling af evner til at vurdere afstand, fornemme fart og orientere sig i rummet. Samarbejdet mellem synssansen og muskel led sansen udvikler øje/ hånd- koordinationen, som er nødvendig, når man f.eks. spiller bold. Synssansens modtageceller er knyttet til nethinden i øjet. Synssansen vil altid stimuleres, når øjnene er åbne. Synssansen er barnet meget afhængige af når barnet indlærer og kontrollere nye bevægelsesmønstre.

MONTESSORI, MARIA. Teoritiker

Montessori, Maria (1870-1952), italiensk pædagog.
Montessori´s videnskabelige metoder og teorier er bygget på det princip at børn er selvopdragende. Det kræver imidlertid forståelse og omsorgen for børnenes sjæleliv samt læringsrum og den rette atmosfære. Montessori mener; et barn bør udvikles ikke blot legemligt, nem også åndeligt. Montessori skelner mellem det ”ydre arbejde” og det ”indre arbejde”. Hun skriver; mennesket vil altid være i stand til at undgå ”ydre arbejde” ved at lade andre arbejde for sig, men der er ingen mulighed for at undslippe det ”indre arbejde”. Hun mener, at selvom barnet hviler, udfører det et skjult arbejde, som består i at bygge dets egen organisme op. De funktioner, der udvikles hos barnet har Montessori inddelt i to grupper; muskelfunktioner og sansefunktioner. Samtidig udvikler og lærer de sproget gennem de fysiske aktiviteter. Disse principper ligger til grund for hendes opdragelses- og undervisningsmetoder. I "Håndbogen i Montessori metoden" beskrives hvorledes man i praksis bør behandle børn i alderen fra 3 – 7 år.

Litteratur:
Montessori, Maria (1935). Håndbog i Montessori metoden. Andr. Fred. Høst og søns Forlag, København.

AYRES, ANNA JEAN. Teoretiker om sanseintegration

Jeg har gennem min litteratursøgning om sanseintegration lånt en bog, der i et almindeligt sprog, tydeligt beskriver hvordan man med udvalgt sansestimulation kan forbedre dagliglivet for børn og voksne med sanseintegrativ dysfunktion. I bogen beskrives Anna Jean Ayres teori om sanserne fx når man spiser en appelsin, blandes information fra øjne, næse, mund, hud, muskler og led og skaber den totale oplevelse. Sanseintegration samler det hele.

Ayres, Anna Jean (1920-1989) ergoterapeut og psykolog opfandt i 1960érne begrebet ”sensoriske integration dysfunktion” til at beskrive sin teori om, at sanseintegrationsprocessen hos børn. I bogen Sanseintegration hos børn (2005) beskriver Dr. Ayres sin teori om sanseintegration og hvordan den grundlæggende påvirker indlæring, adfærd og følelser. Hun analyserede børns adfærd ud fra deres udviklingsprofil og var af den overbevisning, at barnets første syv leveår havde en afgørende for organiseringen af sanseimpulserne i nervesystemet. Dr. Ayres fremhæver, at leg er børns vigtigste beskæftigelse. Sanseintegration udvikles gennem legeerfaringer og den indre drivkraft, til at søge og møde udfordringer, bedst kommer til udtryk gennem leg. Leg er en afgørende forudsætning for et sundt, lykkeligt og produktivt liv for børn og voksne. Når barnet oplever udfordringer, som han kan reagere effektivt på ”har han det sjovt”. At have det sjovt er til en vis grad barnets udtryk for sanseintegration.

Selv om bogen har til formål, at hjælpe læseren til større indsigt og forståelse for børn med sanseintegrationsforstyrrelser, mener jeg, at vi kan bruge teorien i forbindelse med vores SKB-opgave. Vi har tilrettelagt en aktivitet ”Den grå vulkan” som en forhindringsbane med forskellige sanseoplevelser, der giver det enkelte barn mulighed for at udfordre sin motoriske færdighed. (Vygotsky´s læringssyn NUZO). En aktivitet der kan bidrage til at styrke barnets indre drivkraft således de opnår følelsen af sammenhæng; begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. (Antonovsky´s begreb OAS).

Litteratur
Ayres, Anna Jean (2007), Sanseintegration hos børn. 2.udgave. Hans Reitzels Forlag, København.

WHO

WHO blev stiftet i 1946, og er en organisation under FN.
WHO´s definition af sundhed set ud fra den naturvidenskabelige vinkel, lyder kort og godt: "Sundhed er en tilstand af toltal fysisk, mental og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed". Denne definition er fra 1948, og er ikke blevet ændret siden.

SKB-AKTIVITET Sansemotoriske aktiviteter

MÅLGRUPPE: Vores målgruppe er dagtilbud 3-6 år, 6-8 børn i alderen 4-5 år. Institutionen er Ude-børnehaven i Langå. Feltarbejdet foregår tirsdag formiddag i uge 17.

SKB-AKTIVITET: ”Den grå vulkan”.

CKF'ERE:

• a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt.
• b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv.
• c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger.
• d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur.

DEL 1

·         Undersøgelse? - Vi vil undersøge vores egen kropslighed, i forbindelse med en bevægelsesaktivitet med en stor gruppe børnehavebørn. Vi vil lave morgengymnastik med dem og filme os selv i aktiviteten. Videoen med vores individuelle kropslighed, vil herefter blive vurderet af Mette på vores blogs. Feed back på vores kropslighed skal benyttes som evaluering og reflektion så vi er klar til feltopgaven. 

·         Kontekst? - Børnehavebørn – gymnastiksal. Vi udvælger 6 – 8 børn fra Ude-børnehaven og tager dem med i skolens gymnastiksal. Tidsrammen er 40 – 45 min. Plus tid til opstilling af bane, inden legen går i gang.

·         Hvorfor? – Maria Montessori tænkte at sanseintegration er vigtigt for den intellektuelle udvikling, og vores intention med aktiviteten er at undersøge hvordan de reagerer på forskellige sansestimuleringer og fjernelse af nogle sanser, f. eks. synet.

Målet med dette er at gøre børnene bevidste om deres kropslighed og hvilken betydning sanserne har for dem i deres dagligdag. Aktiviteten skal styrke deres fornemmelse for hvor deres krop er og hvad de kan gøre med den.  (tænke sundhedsfremme/forebyggelse ind i målsætningen - teorier (OAS/livsstil og levevilkår)).

·         Hvordan? - En forhindringsbane planlagt, som en rejse til "den grå vulkan", guidet gennem en fantasihistorie. Vi har især fokus på den Vestibulær sans (labyrint), den Kinæstetisk sans (bevægelsestænkning) og Proprioceptiv sansen (muskel/ledsans).

      Vi viser hvordan man kan komme igennem banen, og viser os, ved brug af egen krop og deltagelse, som rollemodeller . Vi vil som studerende støtte, vise og vejlede børnene igennem banen…Vi stiller videokameraet på fod, og hjælper hinanden til at huske at få drejet kameraet så hele aktiviteten bliver filmet. Vi benytter SMTTE-modellen til planlægning af aktiviteten.

·         Barrierer, vilkår og forudsætninger? - At vi ikke kan låne gymnastiksalen den pågældende dag kan være en barriere, men det er så muligt at benytte institutionens lokaler. Det forudsætter at vi må ”låne 8 børn” og få lov at filme aktiviteten. Vi kan risikere at løbe ind i sygdom, men det er en situation vi må navigere i hvis det bliver tilfældet.

Vi skal alle se det, at vi bliver filmet i en kropslig situation, som en vigtig læringsproces. Vores forudsætninger for kropslig aktivitet, mener vi er fine.  Planlægning af aktiviteten kræver at vi tænker kreativt og benytter faglig viden om børn og sansemotorik.

·         Resultatet for opgavens succes? – Ved børnenes oplevelse af sammenhæng (OAS), at fremme deres livskvalitet og fysiske, psykiske og sociale sundhed, til ”glæde for den enkelte og samfundet”.

·         Særlige udfordringer, fagligt, viden og færdighedsmæssigt? – Kendskab til relevant lovgivning, læreplaner, sanser, sansestimulering og sanseintegration, OAS, NUZO, generel udviklingsniveau for 4-5 årige, få tilpasset aktiviteterne til målgruppen samt formidle aktiviteten både kropsligt, verbalt og nonverbalt til børnene på deres niveau.

DEL 2

·         Målovervejelser – SKB? - Målet med aktiviteten er, at gøre børnene bevidste om deres kropslighed og hvilken betydning sanserne har for dem i deres dagligdag. Vi benytter os af et naturvidenskabeligt – samt et humanvidenskabeligt perspektiv. Naturvidenskabeligt perspektiv på baggrund af vi har fokus på den menneskelige krop og hvordan den fungerer, vi benytter herved vores viden om, hvad der er med til at holde en rask i vores aktivitet. Humanvidenskabeligt perspektiv fordi vi lytter til det enkelte barn omkring dets mestringsmuligheder og justerer aktiviteten til den enkeltes udviklingstrin, så det oplever følelsen af sammenhæng, og herved livskvalitet.

PÆDAGOGIK: Vores største pædagogiske udfordring og mål med opgaven bliver at kunne justere og tilpasse aktiviteterne undervejs i processen, så det rammer NUZO for hvert enkelt barn. Målet er at lave opgaven, som en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivitet, som sætter nogle af de pædagogiske læreplanstemaer i spil.

·         Hurtig kontakt – er i orden

·         Viden om den konkrete kontekst – det har vi.

·         Gældende praksis – Behov for forandring og fornyelse? - Institutionen arbejder ikke målrettet med sundhed. Forandringen og fornyelsen kan være, at tænke mere bevidst i sundhedsfremmende og forebyggende baner, ved planlægning af aktiviteter.

·         Hvad ved vi (forforståelse)? – Vi ved, at sanser er grundlaget for udvikling og læring, men vi mangler teoretisk viden og belæg, derfor er det et undersøgelsespunkt!

·         Hvordan indhenter vi viden? Gennem litteratur – Opfriske viden, søge ny litteratur samt den empiri vi indsamler under aktiviteten. Til indsamling af empiri benytter vi videooptagelser samt gruppe-børneinterview.    

·         Hvilke SKB-færdigheder vil vi gerne tilegne os? – Færdigheder i at planlægge, igangsætte og udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter for målgruppen samt, at kunne tilpasse en aktivitet subjektivt, når situationen kræver det. Være inspirationskilde for børn og pædagoger til leg og bevægelse.

SMTTE – model:

·         Sammenhæng – Hvad er vilkårene? Det er dagtilbud 3 – 6 år i en børnehave. Der er fokus på udeaktivitet, men i vinterhalvåret er der fastlagt en times aktivitet i gymnastiksal om ugen, hvor vi vil ligge vores aktivitet, med video optagelse af vores egen kropslighed. I forhold til den politiske kontekst, er vi underlagt dagtilbudsloven, læreplaner og sundhedsloven. De pædagogiske vilkår er anerkendende tilgang efter IDCP. Værdigrundlaget for institutionen er udeliv som overordnet tema. Opgaveforløbet skal dokumenteres, reflekteres og formidles: dels i form af en synopsis, og dels som en fremlæggelse i SKB.

·         Mål – Intentionen med aktiviteten er at undersøge, hvordan børn reagerer på forskellige sansemotoriske aktiviteter. Vi er blevet inspireret af Maria Montessori’s teori der bygger på at sanseintegration er vigtig for den intellektuelle udvikling. Det primære mål, er at sætte vores egen kropslighed på spil i en planlagt aktivitet. Målet med det er, at gøre børnene bevidste om deres kropslighed, og hvilken betydning sanserne har for dem i deres dagligdag. 

• Tiltag – Vi skal lave en ”fantasirejse” til ”den grå vulkan” hvor børnene kommer i berøring af forskellige sanser, i forskellige situationer i aktiviteten. Igennem motorik og bevægelse bruger barnet 5 sanser som har indvirkning.

-          Labyrint sansen

-          Kinæstetisk sans

-          Taktil sans

-          Høre og syns sans.

Forhindringsbane er en fysisk aktivitet (Grund leg)

Aktivitet: Forhindringsbane for de 3-6 årige.

Rum: Gymnastiksal

Materialer/Redskaber.

Stor blå måtte, 2 bænke, 1 plint, Rullemåtte, Ærte poser, 5 hula hop ringe, Tæppe-måtter

7 stole, 1 reb.

Sådan laves banen:

Stil alle stole i den ene ende af salen. De skal stå forskelligt.  (Det er her skoven bliver til.)

I midten af skoven stille du rulle måtten på højkant. Lav en spiral hvor børnene kan gå ind i. I midten

Plinten stilles i forlængelse med skoven. Sæt bænke på højkant af plinten så den står skrå.  Læg den store måtte foran, da børnene skal hoppe ned.  ( Det store bjerg, bliver til.)

Tæppe måtterne lægger du på gulvet, med en afstand så børnene kan hoppe fra måtte til måtte. ( der er farlige krokodiller, eller ild neden under) Eller jorden er giftig . osv…

Den store blå måtte lægges hvor der er plads. Men den skal være i forlængelse med banen. Læg noget under så børnene kan trille ned af den.

Det lange reb ligges også hvor der er plads. ( her opstår den farlige blinde sti) OSV…

De 5 hula hop ringe lægges på gulvet i nærheden af skoven. Børnene hopper fra ring til ring . Ved sidste ring lægges ærte poserne. Nu skal de prøve at ramme ned i spiralen ( eller den triste vulkan)

Mens børnene bevæger sig igennem forhindringsbanen læses historien op om den grå og triste vulkan.

Det er vigtigt a t alle børn når igennem hver forhindring inden der bliver læst videre. Børnene skal vente og hjælpe hinanden, igennem forhindringsbanen.  De voksne viser vej og hjælper og støtter igennem rejsen

Begynd historien ved stolene: "Nu skal I bare høre... Langt ude i en stor skov lå en kæmpe vulkan..."

• Tegn -
• Evaluering -

LOVGIVNING

Dagtilbudsloven:

§ 1. Formålet med denne lov er at

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

Kapitel 2 Formål for dagtilbud

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Pædagogisk læreplan

§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Sociale kompetencer.

3) Sproglig udvikling.

4) Krop og bevægelse.

5) Naturen og naturfænomener.

6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Bekendtgørelsen om sundhedsloven:

Kapitel 34 Kommunalbestyrelsens ansvar

§ 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX.

Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme

§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

§ 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.

§ 123. Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.

§ 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge:

Kapitel 1 Formål

§ 1. Kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2. Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.

sikringsaftaler.

Kapitel 3 Den kommunale sundhedstjeneste - ydelser til alle børn og unge

§ 8. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn og unge i videst muligt omfang fremmes.

Stk. 2. Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte:

1) Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole.

2) Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel.

Kapitel 5 Den kommunale sundhedstjeneste - bistand til institutioner

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale dagplejer samt skoler, der er beliggende i kommunen, bistand fra den kommunale sundhedstjeneste.

Stk. 2. Bistanden skal omfatte:

1) Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel.

2) Vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen, herunder oplysning om hygiejne.

3) Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.

Stk. 3. Inden personalet retter henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste i de i stk. 2, nr. 3, anførte tilfælde, skal personalet drøfte problemerne med barnets forældre, jf. dog servicelovens § 49 a.

Kilde: http://www.retsinformation.dk/, d. 8 marts 2011.

Vejledning

Hej kære gruppe...

Jeg har fået en mail retur fra Susanne, hvor hun skriver at hun vender tilbage med svar på vores spørgsmål til vejledning, når hun bliver rask!?

kh. Carsten

SÅ ER VI PÅ

Vi havde faktisk først besluttet, at vi ikke ville oprette en ny blog til dette tema. Men efterhånden følte vi det blev nødvendigt med et sted, at skrive om vores projekt og de ideer, tanker og overvejelser som rumsterer i vores hoveder. Så her er vi altså :0)